Nyheder


TMS Talent på pigesiden er et strategisk udviklingsprojekt, der har til formål at skabe en stærk og bæredygtig talentudvikling i klubben. Med afsæt i en ambitiøs træningskultur og professionelle rammer – både på og udenfor banen – arbejder vi målrettet på at udvikle vores egne spillere. Målet er klart: Vi vil skabe en stærk pipeline af lokale talenter, som over tid kan løfte vores Kvinde senior til toppen af 1. division – og på sigt begå sig på højeste niveau. Projektet bygger på erfaringer fra talentsatsningen på drengesiden, men er nu målrettet pigesiden med fokus på udvikling, trivsel og et stærkt fællesskab.



Tilmeld dig TMS Talent

  • Er du ambitiøs, målrettet og nysgerrig på at udvikle dig som håndboldspiller?
  • Har du lyst til at tage din sport til næste niveau?
  • Vil du blive en del af et miljø, hvor fællesskab, dedikation og hårdt arbejde går hånd i hånd

Når du sender en tilmelding, inviterer vi dig til vores åbne træninger. Her får du chancen for at opleve kulturen i praksis, møde trænere og andre spillere og vise, hvad du kan bidrage med.

Som en del af processen afholder vi også en samtale med dig og dine forældre, hvor vi taler om dine ambitioner, forventninger og rammerne for et forløb i TMS Talent.

Du kan sende din tilmelding her, eller i bunden af denne side – og tage første skridt mod en hverdag, hvor du får mulighed for at udfordre dig selv, udvikle dig og komme tættere på dine drømme.



Fra talent til Kvinde senior

TMS Talent på pigesiden er en integreret del af klubbens samlede strategi om at skabe en stærk rød tråd fra ungdom til senior.

Vores ambition er tydelig: De spillere, der er en del af TMS Talent, skal have de bedste forudsætninger for at udvikle sig til at blive en del af klubbens kvinde senior – og på sigt være med til at løfte niveauet til toppen af 1. division. For at sikre en stærk overgang fra ungdom til senior arbejder vi målrettet med at integrere de ældste spillere i seniormiljøet.

Gennem træning, sparring og løbende tilknytning til dame senior får spillerne tidligt indsigt i tempo, fysik og kravene på seniorniveau. Udviklingen koordineres tæt, så hver enkelt spiller følges i sit eget forløb. Der arbejdes med individuelle udviklingsplaner og en tydelig struktur, der sikrer, at spillerne gradvist tager skridtet fra ungdomsspiller til seniorspiller – både sportsligt og menneskeligt.

Samtidig handler vejen til kvinde senior ikke kun om træning og kamp. Det handler i lige så høj grad om at forstå, hvad det kræver at være en del af et ambitiøst fællesskab. I TMS Talent arbejder vi med kultur, ansvar og arbejdsvaner, så spillerne er rustet til de krav, der møder dem på seniorniveau. Målet er klart: Vi vil skabe en stærk og naturlig overgang, hvor klubbens egne talenter udvikler sig til at blive bærende spillere på dame senior – og en vigtig del af TMS Ringsteds fremtid.

Kultur

TMS Talent er et målrettet projekt, der bygger på stærke rammer og en sund kultur omkring de unge spillere. Vores ambition er at skabe det bedst mulige trænings- og udviklingsmiljø, hvor håndboldtalenter kan udfordre sig selv, lære nyt og tage næste skridt i deres udvikling – både som spillere og som mennesker.

Vi henvender os til unge, ambitiøse spillere, der brænder for håndbold og som ønsker at udvikle sig i samspil med andre. I TMS Talent arbejder vi både med det individuelle talent og med fællesskabet, fordi vi tror på, at man løfter sig selv gennem samspillet med andre.

Derfor lægger vi vægt på, at spillerne har en hverdag med klare og sunde rammer, så der skabes balance mellem håndbold, skole, familie og fritid. Denne helhed er grundlaget for, at de unge kan udvikle sig på en bæredygtig måde – på og uden for banen.



Fysisk og mental træning

Den fysiske træning styres og superviseres af Dejan Brajic der er uddannet på Syddansk Universitet indenfor idræt og sundhed. Dejan er samtidig også fysisk træner på klubbens kvindehold så der skabes en rød tråd fra U17 til senior.

Som noget nyt introducerer vi mentaltræning. Den varetages af Brian Jensen, som har praktiseret som mentaltræner på øverste hylde i fodboldens verden. Brian vil gennem oplæg og øvelser 2-3 gange i løbet af sæsonen, hjælpe de unge med at præstere indenfor de rammer de selv sætter.


Keepertræning

Keepertræning er en naturlig og fast del af den ugentlige træning i TMS Talent. Træningen varetages af Ulrik Clausen, som bringer sin erfaring fra håndbold på højt niveau direkte ind i talentarbejdet.

Med Ulrik som træner får de unge keepere både specialiseret teknisk træning og indsigt i spillets mentale og taktiske aspekter.

Det giver de unge de bedste betingelser for at udvikle sig som keepere – og som en vigtig del af deres hold.

Fysioterapi

En vigtig del af TMS Talent er, at spillerne får de bedste forudsætninger for at udvikle sig på en sund og bæredygtig måde.

Derfor er der tilknyttet fysioterapeut, der bidrager med sin faglige viden om forebyggelse, skadeshåndtering og fysisk træning, så spillerne lærer at passe på deres kroppe samtidig med, at de kan yde deres bedste på banen.


Kombiner TMS Talent med botilbud og træning på IKA

Som spiller i TMS Talent har du mulighed for at bo på IKA Ringsteds botilbud og få en hverdag, der gør det lettere at kombinere skole, træning og fritid.

På IKA bor du i moderne rammer tæt på Ringsted Hallen, med fuld forplejning, opsyn og et stærkt ungemiljø. Hverdagen er struktureret med faste rutiner, fællesskab og støtte fra personale, så du kan fokusere på både skole og sport.

Der tilbydes morgentræning to gange ugentligt, hvor der arbejdes med både fysisk og sportslig udvikling. Her får du individuel opfølgning og adgang til fysioterapi.

Ved at kombinere TMS Talent med botilbuddet på IKA Ringsted får du optimale rammer for at udvikle dig – både som spiller og som ungt menneske.


Kontaktpersoner




dennis.jpgDennis Jensen
Talentchef
28 72 70 51
dj@tms-ungdom.dk






Sponsorer

Powered By:


Tøjsponsorer:

Borup.jpg











Ansøgning TMS Talent - Piger



Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer