Retningslinjer
Trænerteamet
•
- Alle hold skal have en cheftræner, der har det overordnede ansvar for årgangen.
- Cheftræneren udpeges af TMS Ringsted Ungdom.
- Trænerteamet skal komme til tiden og være velforberedte.
- Cheftræneren har ansvar for alle administrative opgaver for gruppen.
- Ansvarlig for forældre- og spillermøder.
- Inviterer Ungdomsudvalget til relevante møder (såsom opstartsmøder).
- Er loyal overfor klubben, trænerkollegaer, managere, spillere og forældre.
- Er en god trænerkollega og giver sparring i stedet for kritik indenfor trænerteamet.
- Skal repræsentere TMS Ringsted Ungdom på bedst mulige måde til hverdag, på ture og stævner.
- Deltager i træner/manager-møder.
- Drikker ikke alkohol i officiel TMS øje med. Er en god rollemodel.
- Bruger sociale medier med omtanke.
- Trænerteamet finder selv en eller flere managere – minimum én per årgang (dvs. to eller flere managere på dobbeltårgange).
- Trænerteamet sørger for at finde en forælder til sponsorgruppen.
- Trænerteamet hjælper med at skabe kontakt til potentielle trænerkollegaer.
- Bidrager til en god foreningsånd og tænker på tværs af teamet.
- Fremstår som et godt forbillede og en god repræsentant for TMS Ungdom.
Managerne
- Udfører de administrative opgaver udpeget af trænerteamet (indkaldelse til kampe/stævner, koordinering af frugt, kørsel, opfølgning på betalinger til events mm.).
- Deltager ikke i de sportslige beslutninger.
- Er bindeled mellem forældre, trænere og klubbens ledelse.
- Er loyal overfor klubben, trænerkollegaer, managere, spillere og forældre.
- Forventes at repræsentere TMS Ringsted Ungdom på bedst mulige måde til hverdag, på ture og stævner.
- Deltager i træner/manager-møder.
- Bruger sociale medier med omtanke.
- Fremstår som et godt forbillede og en god repræsentant for TMS Ungdom.
Spillere
- Er en god kammerat overfor alle.
- Er en god ambassadør for sporten, klubben og holdet.
- Møder altid til tiden, medmindre der er en god grund til andet. Giver besked, hvis man ikke kan komme.
- Accepterer, at det er træneren, der styrer og dirigerer spillerne og holdet.
- Bakker op om og deltager i klubbens initiativer og aktiviteter, som kampdage, skrabelodder
- Deltager i holdets aktiviteter.
- Udviser klubånd og hepper på hinanden.
- Fremstår som et godt forbillede og en god repræsentant for TMS Ungdom.
Forældre
- Læser velkomstfolderen, som modtages sammen med kvittering for tilmelding.
- Støtter spillere, holdet, trænere og managere.
- Hepper under kamp og træning. Undlader at coache.
- Mød op til kamp, hvis I kan – de fleste børn ønsker det.
- Støt alle spillere, ikke kun dit eget barn. Lad træneren træne.
- Opmuntre i både med- og modgang.
- Respekter trænerens brug af spillere – påvirk ikke træneren under kampe.
- Opfordre dit barn til at deltage – men pres ikke.
- Spørg om kampen var sjov og spændende, ikke kun om resultatet.
- Se dommeren som en vejleder – undgå kritik af dennes afgørelser.
- Sørg for, at dit barn har det rette udstyr – men overdriv ikke.
- Vi forventer, at man svarer på udsendte informationer, da andre kan være afhængige af din respons.
- Vis respekt for klubbens arbejde – mød op til forældremøder og hjælp, hvor du kan (dommerbord, kørsel, stævner, kampdage, salg af skrabelodder, vagter på festivaler mm.). Du behøver ikke andre forudsætninger end lyst og engagement.
- Husk, at det er dit barn, der spiller håndbold – ikke dig.
- Fremstår som et godt forbillede og en god repræsentant for TMS Ungdom.
Ungdomsudvalget
- Ungdomsudvalget (UU) har det øverste ansvar for klubbens politikker, økonomi og fastsætter i samarbejde med klubbens sportslige og udviklingsansvarlige den sportslige linje samt træneransættelser.
- Ved tvivlssituationer eller tvister har UU den afgørende stemme.
- UU står for at indkalde til træner/manager-møder.
- UU deltager i opstartsmøder for de enkelte årgange (holdene sørger for at koordinere dette med UU i god tid).
- UU er altid tilgængelige og kan kontaktes på uu@tms-ungdom.dk.
TMS UNGDOM Retningslinjer (2025).pdf