Status på første halvdel af sæsonen. 

Hold 1:
På hold 1 har vi angrebsmæssigt kæmpet med spillet i perioder, hvilket vi den kommende tid vil forsøge at arbejde med. Til gengæld går vi på juleferie som det bedste forsvarshold, og med et stort kryds i vores første par måneders fokus, som netop har været forsvaret. Mange flotte forsvarskampe med god bevægelighed, hårdhed og et hav af frikast. Særligt kampen i Roskilde, hvor vi laver 40 frikast var en kæmpe succes. Alt i alt, ender i den række vi har fortjent at prøve kræfter med efter jul og kan være tilfredse med vores indsats før jul.

Hold 2:
Hold 2 endte i puljefinale mod Roskilde om at rykke op i 1 div. efter jul. Efter endnu en meget flot præstation vandt de sikkert og spiller fuldt fortjent med i næstbedste række efter jul. Spillerne fik i går bevist, at de også defensivt kan finde den hårdhed i duellerne der skal til, for at slå hold fra 1 div. Vi glæder os helt særligt til at følge hold 2 efter jul, da vi i trænerteamet hele tiden har haft en idé om, at niveauet var til mere end 2 div. Omvendt fra hold 1, så har hold 2 haft meget nemmere ved at få spillet til at flyde angrebsmæssigt, og holdet har spillet sig til flere store og sikre sejre før jul.

Hold 3:
I årets sidste kamp fik hold 3 endnu en gang sat en stor streg under, at de har niveauet til at spille med i 2 div. Til trods for 3 store nederlag i de første 3 kampe, hvor det var tydelig at pigerne skulle vende sig til at spille mod nogle, der var meget større og stærkere, - så har de i alle 3 returopgør haft chancerne for at vinde kampene. Spillerne rykker sig helt vildt, og vi ser ting fra de spillere vi ikke så for 2 måneder siden. Det er fantastisk interessant at følge med i, hvordan vi langsomt ligger lag på vores evner. Det blev desværre ikke til nogle sejre før jul - men jeg er sikker på, at holdet efter jul får point på kontoen.

Generelt:
Vi har de første 3 måneder arbejdet benhårdt med det defensive. Både vores samarbejde imellem forsvarsspillerne og vores direkte dueller. I trænerteamet er vi godt tilfreds med udviklingen. Den kommende periode vil stå på langt mere angrebsrelateret træning. Vi glæder os til at se spillerne blomstre endnu mere, med nye kompetencer indenfor duelspillet og vurderingsspillet - ligesom vi glæder os til at se holdene spille sig endnu bedre sammen, gøre hinanden gode og spille sig til større chancer.

Trænerteamet U15 piger