
Traditionen tro afholder TMS ungdom håndboldskole i den første uge af skolernes sommerferie – uge 26. Håndboldskolen afvikles for årgang U10-U17.
Temaet for ugen vil som altid være en masse god håndbold, krydret med noget sjov og spas samt lækker frokost fra Forni´s.
Udover deltagelse af vores kompetente ungdomstrænere vil der i ugens løb være besøg til nogle træningspas af spillere fra henholdsvis vores herre- og damehold. Direktør for TMS A/S Ian Marko Fog kigger forbi og der kan derfor forventes træning på godt niveau – MEN – der vil også være tid til noget hygge, sjov og spas i løbet af ugen.
Vi håber at se mange af jer til endnu en forrygende håndbolduge
Pris = dkk 975, som dækker
Håndboldtræning (med indlagt underholdning) mandag – fredag fra kl. 09.00 – 15.30
Frokost samt frugt mandag – fredag
Spillertøj.