U13 pigerne har i weekenden været på træningslejr og overnatning på Gørlev idrætsefterskole. Frederikke Jacobsen og Julie Beck fortæller lidt om weekendens indhold: Vi ankom til hallen og med det samme skyndte vi os at ligge vores ting og komme ind og træne. Vi lavede noget hold øvelser først og derefter kontra og skud. Så da vi var færdige med at træne gik vi over og spiste lækker aftensmad som nogle forældre havde været søde at lave. Efter maden blev opvasken fordelt. Så gik vi tilbage og pakkede ud, og da alle havde pakket ud lavede vi samarbejdsøvelser hvor vi blandt andet byggede tårne af spagetti og skumfiduser. Da vi var færdige gik vi alle ind og hoppede på trampoliner og hyggede os. Og efter det gik vi i bad og fik noget slik, og så gik vi i seng kl. 23.00. Dagen efter stod vi op pakkede vores ting sammen, inden vi gik over og spiste morgenmad. Vi havde en lang træning hvor vi blandt andet trænede lidt skadesforbyggene, østtysker og Hawaii bold. Det har været en sjov og lærerig weekend! Trænerteamet siger tak til pigerne for hyggelige timer og gode træninger! Mindst lige så meget tak til de hjælpsomme forældre der fik weekenden til at køre som smurt :-)
|