Vi er en god trup på 22 spillere og der er trænet virkelig godt siden opstarten 1. august 2022. Medio august tog vi på teambuilding ved traktørstedet i Haraldsted skov i et fantastisk vejr. Helt perfekt til en dag på søen i kano, kajak og padel med adskillige øvelser og konkurrencer. Dagen blev afsluttet med grill og hygge, hvilket rystede truppen rigtig godt sammen.


Grill (2) (1).jpg


Truppen har en stærk stamme af drenge, der gik på Gunslevholm efterskole sidste år suppleret med 4 elever, der går på SØS efterskole i år. Udover flere efterskoledrenge er der kommet tilgang fra Dalby, Skanderborg og Roskilde, hviket har betydet et rigtig højt niveau.

Allerede i træningslejren i uge 33 præsterede holdet godt i en træningskamp mod NH Nordsjælland, som godt nok blev tabt 30-31. Niveauet på begge hold var højt så tidligt på sæsonen og begge hold har efterfølgende fået tilført nye spillere, så der kommet helt sikkert til at stå flere slag gennem sæsonen.

Næste træningskamp mod Oure IE efterskolehold viste TMS drengene at man skal regne med dem i år. En sikker sejr på 33-25 giver absolut forventninger om en fin sæson. 

Til niveaustævnerne viste hold 1 igen lovende takter med storsejre over hhv Københavns håndbold 42-27 og Virum/Lyngby 36-21. 

Hold 2 slingrede lidt i første runde til 2.division niveau med uafgjort 27-27 mod Haslev Idrætsefterskole og en smal sejr på 26-25 over Gundslevhold IE 3. I anden runde tog holdet dog flot revance med sejre på 29-22 over Virum/Lyngby og 33-25 over Furesø - endda på et niveau højere i 1. division.

Sidste udfordring før sæsonstarten var GOG Cup og her gik det også helt fornuftigt. Første kamp mod Oure Elite endte 33-33 og rigtig fint niveau fra begge hold. Næste kampe var mod FIF og her kom et mindre udfald til et godt kæmpende hold fra Frederiksberg. Et nederlag på 24-27 primært pga alt for mange brændte chancer, hvor skarpheden manglede flere steder. Sidste kamp mod Fredericia skulle gerne bringe drengene tilbage med fokus og holdindsats, hvilket lykkedes med en overbevisende sejr på 37-24. En rigtig god og lærerig tur til det sydfynske, hvor det blev klart at der stadig er udviklingspunkter til brug på træningsgulvet.