U11 og U12 piger har været afsted til årets Nordea Cup i Næstved med hele tre hold og det hele startede med hyggelig kage-spisning og endte med en meget flot guld-medalje til U11 pigerne.

Lørdag spillede U12P-1 mod Brøndby og team Helsinge hvor de trak sig sejrrigt ud, men må desværre se sig slået af Raklev i den sidste kamp. Pigernes spil blev bedre og bedre i løbet af dagen både i forsvar og angreb. Særligt en velspillende Sandra Gram kunne i samarbejde med målmand Sisse Mortensen sætte en del kontrascoringer ind i løbet af dagens 90 minutters spil. Pigerne ender som 1’er i puljen, og spillede mellem-gruppespil søndag morgen. Pigerne startede morgenen med en kollektiv sejr over Ballerup/Skovlunde, hvor de fortsatte deres velspillede spil. Spillet rakte dog ikke længere da de mødte Rødovre som dækkede et offensivt og kompakt 3-3 forsvar. Pigerne måtte derfor overlade Rødovre finalepladsen mod Ydun.

 
 

U11P-1 kan kalde sig ubesejrede igennem stævnet! Lørdag er Brøndby, team Helsinge og Raklev igennem maskineriet der fungerer for pigerne, hvor de ender som puljevinder og går i mellemgruppe spil mod svenske LUGI og Fredensborg. Pigerne spiller to svære kampe men trækker sig ubesejrede ud i sidste ende hvor Holbæk venter i finalen… og hvilken finale!!
TMS pigerne var lidt nervøse, men klar til at give Holbæk kamp til stregen. Kampen viste sig at det skulle være en forsvarskamp som sjældent ses. Pigerne måtte gå til halvleg bagud 1 -2, efter Victoria Knaack havde fintet sig igennem og sat bolden ind i nettet bag Holbæks velspillende målmand i halvlegens sidste minut. Hele 2. halvleg fulgtes holdene ad, og det var svært at komme igennem Holbæks 3-3 forsvar, men det lykkedes og der spilles til cifrene 6-6 i ordinær spilletid. Siden da så Holbæk kun støvet, og pigerne vinder den forlængende spilletid og kampen med 10-6!

 
 
 

Mixholdet havde trukket en svær pulje fra starten af stævnet. Pigerne møder Lyngby og CIK som er nogle små hurtige spillere der dækker offensivt. Her kunne kollektivet ikke stå distancen og pigerne måtte se sig besejrede i dagens to kampe. Generelt er det dygtige hold der er tilmeldt til Nordea Cup, hvorfor der søndag igen venter to dygtige hold.
Træner Birger Andersen udtaler at pigerne har et fantastisk sammenhold samt massere af vilje og god indstilling i de sidste kampe til trods for modgang. Dette ses tydeligt i søndagen og stævnets sidste kamp hvor pigerne taber med cifrende 9-10 til HSG91.

Generelt har pigerne hygget sig på holdene, på tværs af holdene og med de øvrige TMS-spillere der havde taget turen til Næstved. Der er blevet spillet og set masser af god håndbold. Pigerne har været en fornøjelse at have med på tur.

 

Louise Egelund
Cheftræner U12P