I en tid hvor planlægning, samt afvikling af træning og kamp, har været præget af afbud kigger vi på U15D positivt tilbage på det vi fik ud af det.

Da vi endelig fik lov til komme ind i hallen har det været nogle positive drenge og voksne omkring holdet. Det har virkelig været præget af hvor meget vi holder af at være samlet og kærlighed til sporten.

 


Træningen har været målrettet, og vi ser en fin udvikling på alle drengene alt fra teknisk, taktisk, fysisk & mentalt.

Efter 6 kampe i bedste række, har hold 1 stadig deres første nederlag til gode og de ender tuneringen med max point og er klar til en ny tunering i bedste række.
Der har været plads til en masse udvikling og ikke mindst en masse minutter med forskellige konstitutioner i alle kampene. Det vil forhåbentlig give holdet et pænt udgangspunkt i anden halvsæson og det glæder virkelig trænergruppen.

I alt har 12 ud af 18 drenge haft kampe på højeste niveau og målsætningen må stadig være at arbejde så målrettet, at vi kan få flere drenge med.

Hold 2 har også leveret et flot stykke arbejde og det er blevet til et enkelt nederlag og 4 sejre i efteråret. Desværre blev flere kampe corona aflyst og kan nå at blive afviklet, men drengene ender flot i toppen af deres pulje.

I alt har 10 ud af vores 18 drenge været med i disse kampe, og niveauet for den enkelte og sammenspillet har været progressivt stigende igennem sæsonen.

To drenge hat hjulpet oppe på U17 med stor succes.
Der har også været et godt samarbejde ned til vores dygtige U13D, der har deltaget i kampe igennem sæsonen. Rigtig fedt og de har gjort det godt.

Så i alt er vi nogle positive trænere, der kan se at det samlet niveau på gruppen bliver bedre og bedre. Det skal være en kæmpe ros til drengene for deres indstilling til træning og til en god støttende forældregruppe. Skønt at se hvordan vi som samlet gruppe kan være med til at løfte i flok tog hæve niveauet på hinanden i et godt træningsmiljø.

Vi glæder os til 2021 og er klar til nye udfordringer.

God Jul & godt nytår - Trænerteamet