U9 Piger

Årets Spiller:

Cecilie Seerup Ravn 

 

Stort tillykke med titlen som årets spiller hos os.
Når valget er faldet på dig som årets spiller er det fordi du altid kommer til træning med godt humør, du er en fantastisk holdkammerat overfor de andre og tager godt imod de nye piger som gerne vil spille håndbold sammen med os. Vi er ikke i tvivl om, at det gode humør smitter af på alle de andre, så fortsæt endelig med det. Du er altid klar til at træde til, hvis vi får afbud, hvilket vi måske også får brug for i fremtiden Du er en pige der kan lide at træne og spørger tit om vi ikke skal spille flere kampe eller træne noget mere, svaret er ganske simpelt, det skal nok komme i fremtiden.
Det vigtigste er, at det skal være sjovt at gå til håndbold og vi skal have det godt med hinanden.
Vi glæder os til at følge dig til næste sæson.

 

 

 

Årets Komet:

Liva Pedersen

Stort tillykke med titlen som årets komet.
Du har gennem det sidste år vist stor fremgang og når man tænker på, at du kun har spillet håndbold i et år er du kommet langt. Du møder glad til træning og vil gerne lære, det skal du endelig fortsætte med.
Du er en god holdkammerat og er med til at bidrage til, at alle på holdet har det godt, fortsæt endelig med det.

 

 

 

Årets Fidus:

Julie Mertz


Stort tillykke med titlen som årets fidus.
 
Du spreder godt humør og stemning til alle, både til træning og kamp.
 
Du er god til at grine af tingene også selvom det er noget, som kan være svært.

 

 

 

U9 Drenge

Årets Spiller:

Kristian Rohrman Pedersen

 

Årets spiller Kristian som er drengen der altid går foran og er et kæmpe konkurrencemenneske som vil gøre alt for at vinde.

Holdets hardhitter og topscorer, der bygger på hele tiden, og som resten af holdet bliver spændende at følge næste sæson.

 

 

 

Årets Komet:

Asbjørn Thyregod


Årets komet - Asbjørn, som var nystartet til håndbold, har gennemgået en super udvikling. Han har aldrig givet op selvom det ikke altid er kommet lige nemt, og han ofte har mødt fysisk større modstandere. Han har et humør og gå-på-mod mange kunne lære af, og knokler på og udvikler sig hele tiden

 

 

 

Årets Fidus:

Victor Lodal

Årets Fidus Victor.

Lytter oftest altid efter træneren, og går foran både til træning og kamp. En terrier i forsvaret og hurtig på fødderne i angrebet, som med tiden nok skal give mange mål.
 
Møder trofast til træning og kamp. og har meget sjældent afbud.

 

 

 

U10 Piger

Årets Spiller:

Nikoline Toft 

Årets spiller på U10 er en pige, der kommer til træning med stor lyst til at spille håndbold og blive bedre.
 
Hun møder med godt humør og god energi. I kampene har hun været en vigtig brik i forsvarsspillet, hvor hun har bundet forsvaret sammen og ved hjælp af hendes hurtighed, overblik og gode fysik har holdt mange modstandere fra at score. I angrebet har hun igennem sæsonen taget større og større ansvar og vist fightervilje og mod til at afslutte både udefra og i flotte gennembrud. Hun har også haft mod på at hjælpe på U11 holdet, når de har manglet spillere.
Årets U10 spiller er Nikoline Toft.

 

 

 

Årets Komet:

Natashia Stensbirk 

 

Årets komet på U10, er en spiller der startede sæsonen med dårligt at turde skyde på mål.
 
Igennem sæsonen er hun vokset mere og mere. Hun har i flere kampe været kampafgørende med gode skud og gennembrud.
Spilleren har i løbet af sæsonen spillet kampe for både u10 og mixholdet. Hun har altid været villig til at stille op til to kampe samme weekend.
Den gode udvikling er bevis for, at man bliver bedre af at træne. Årets komet er blevet seriøs og mødestabil omkring sin træning.
 
Årets komet på U10 er Natashia Stensbirk.

 

 

 

Årets Fidus:

Josefine Møllegård Olsen


Årets fidus på U10 er valgt ud fra at være en spiller, der har været betydningsfuld og gået forrest på mixholdet.
Hun har igennem sæsonen deltaget i træning hver gang. På mixholdet har hun været en vigtig spiller i både forsvaret og i angrebet, hvor hun med sine hurtige ben har fintet sig igennem og lavet mange mål. Hun er den spiller i truppen, der har den bedste udstråling, når hun scorer et mål.
Årets fidus på U10 pige er Josefine Møllegård Olsen

 

 

 

 U10 Drenge

Årets Spiller:

Harald Garth-Grüner 

 

Prisen for årets spiller gives til en spiller, der på alle parametre har gjort det ekstraordinært godt.
Vi har valgt at give prisen til en spiller, der er vanvittig vild med at træne. Han giver sig altid maksimalt i kampene, og han hjælper altid sin sidekammerat.
Han hører altid efter og han brokker sig aldrig. Han er en skøn spiller at træne, og han vil så gerne lære håndboldens teknik og finurligheder og han elsker at lære nyt.
Han er altid i godt humør og han kæmper i forsvar og angreb.
Han startede faktisk sæsonen med at tage for mange skridt og lave overtrådt, men han havde en fest hver gang det lykkedes, og man var som træner ikke i tvivl om, at det her nok skulle gå godt.
Pludselig knækkede han koden til at lave finter, lave radjenovich og til det at ville vinde.
Han har udviklet sig utrolig meget på meget kort tid.
I Lund spillede vi mod Ystad om at gå videre til semifinalen. Holdet er i store problemer, og her bliver spilleren sendt på banen med en konkret besked på, hvad han skal gøre – han gør det, som han har fået forklaret og går ind og scorer 4 mål på 12 minutter, og vi er videre.
Året spiller er en, der plager derhjemme for at få sat en hel håndboldbane op.
På det danske herre landshold har vi Hans Lindberg, der bliver kaldt Hans Majestæt – ham vi har, han bliver tid kaldt for ”Kong”, han spiller også på højre fløj og han er sindssyg pigeglad. Han løber 2800 m. på en cubatest, og han knokler for at lave de vildeste finter.

 

 

 

Årets Komet:

Frederik Johansen
 
 
 
 
  
Årets Fidus:
 
Oliver Hansen 

 

Årets komet:
Prisen for årets komet skal gives til en spiller, der udvikler sig hurtigt. Det skal også gives for at være en rigtig god kammerat og for en, der hjælper sin sidemand og for altid at være i godt humør.
I år gives prisen til en, som i sig selv er en rigtig hurtig spiller. 
Han er mega-utålmodig – når han sidder ude, så spørger han: ”Hvornår kommer jeg ind?”. Når han er inde spørger han: ”Hvornår skal jeg spille en anden plads?” – men han spørger sjovt nok aldrig, når han er inde, om hvornår han skal ud. 
Han er i sig selv en sand komet for på håndboldbanen er han super god til finter, han er lynende hurtig, og så har han som den eneste selv udviklet et rigtig godt underhåndsskud. 
Årets komet er også en spiller, der i år har spillet på begge U10-hold. Det i sig selv er ikke nogen nem opgave, men det har denne spiller klaret helt fantastisk. 
Årets komet er Frederik Johansen
 
Årets fidus: 
Årets fidus gives i år til en spiller som er; 
• En god kammerat
• En spiller som altid kæmper 
• En spiller som træner med glæde
• En spiller som hjælper sine holdkammerater
• En spiller, der altid møder glad op til træning og kampe
Prisen gives til en spiller som har udviklet sig utroligt meget i forsvaret og som tager ansvar i forsvaret.
Vi har i år haft meget fokus på forsvar samt hvor vigtigt det er med et godt forsvar, dette har Årets fidus virkeligt taget til sig. Han kæmper til træning og til kampe, er til tider ildrød i kinderne. 
Ydermere har spilleren udviklet sig med:
• Et bedre skud – vi husker stadig de 2 virkelige flotte fløjkrydsmål i en kamp
• Bedre finter
• Meget bedre forsvar – han bakker sine holdkammerater op
• Og generelt blevet en bedre håndboldspiller
• Og så er han også altid lige frisk på en rap replik
I år gives årets fidus til Oliver H. 

 



 U11 Piger

Årets Spiller:

Alberte Toft 

Årets spiller på U11 en pige, hvor vi ikke er i tvivl om hun er mødt til træning. Der er altid højt humør og fuld fart på.


I kampene har hun gået forrest både i forsvaret og i angrebet. Hun er ikke bleg for at tage et skud, hvis muligheden byder sig. Hun kæmper altid for hver en bold uanset hvor på banen, hun er.
 
Årets klumpedumpe findes ikke, men så er det godt, at hun samtidig har udviklet sig til at være en stabil og energisk håndboldspiller.
Årets U11 spiller er Alberte Toft.

 

 

 

Årets Komet:

Andrea Andersen 


Årets komet på U11 har igennem sæsonen accepteret, at hun har fået en anden position på banen, end den hun har været vant til. Hun har taget udfordringen op, og har vist gå-på-mod for at udvikle sig på denne position.


Hun har igennem sæsonen vist os trænere tillid - hun har taget imod til anvisninger og gode råd, vi har givet hende. Hun har særligt igennem foråret vist stor udvikling i finter og i sine oppres til backs. Hun har set værdien i ikke blot at være målscoreren, men at et godt oppres er lige så vigtigt.

Årets komet på U11 pige er Andrea Andersen

 

 

 

Årets Fidus:

Iben Buchwald 


Årets fidus på U11 er valgt ud fra at være en spiller, der altid deltager i træning, sociale arrangementer og stævner.

Hun er stille, men god og smilende pige, der er en god kammerat over for alle i truppen.

Hun har igennem sæsonen udviklet sit håndboldspil til at blive mere boldsikker og turde tage lidt fat i forsvaret. Hun har fundet ud af, at hun ikke skader modstanderne ved at tackle dem.

Bag det generte ydre, ser vi en pige med humor og mange gode menneskelige kvaliteter.

Årets fidus på U11 pige er Iben Buchwald

 

 

 

 U11 Drenge

Årets Spiller:

Axel Würtzen 


Årets spiller er en spiller som virkelig har rykket sig koloenormt ift. hvor vi startede.
 
Han har måske ikke altid følt eller mærket det, men han er en spiller som har bundet spillet sammen på banen. Han er blevet en spiller som ikke længere frygter at hoppe ind over stegen og slå sig, han leger altid med modstanderen som var han håndboldens svar på Messi, eller vores egen Anton Bramming i TMS.
 
Årets spiller er Axel Würtzen

 

 

 

Årets Komet:

Jens Ljungdahl Helmer 


Årets komet er en spiller, som startede meget stille og roligt ud.
 
Han er en smilende dreng, som man altid kan regne med og er vellidt blandt samtlige spiller, og han er altid med på en sjov bemærkning. Til tider også lidt for meget. Han er en spiller som er blevet en spiller man frygter på banen som angrebsspiller, fordi der bliver altså taget fat når man møder ham, og derfor har han også været en komet på den front, at han har været skyld i den måde at spille håndbold på som vi har gjort.
 
Årets komet er Jens Ljungdahl Helmer  

 

 

 

Årets Fidus:

Oscar Bengaard


Årets fidus er en spiller som har rykket sig enormt personlighedsmæssigt.

Han gik fra at være en genert dreng, til bare at kaste sig ud i alt hvad han laver. Han har aldrig brokket sig over noget, har altid stået forrets til træningerne uanset hvad vi har lavet. Han har endda efter en meget regnfuld tirsdag over i anlægget til en løbetræning, ikke syntes det var hårdt nok – så han valgte også at løbe hjem ;)

Årets fidus er Oscar Bengaard

 

 

 

 U12 Piger

Årets Spiller:

Laura Heegaard

Prisen som årets spiller går i år til en spiller, som har udemærket sig ved at fortsætte sin udvikling. Hun giver sig altid 100% både til træning og til kamp.
Uden for banen er hun også en god kammerat. Hun tager godt imod nye spillere og er et naturligt samlingspunkt for holdet.
Hun er en spiller, som er god både i forsvaret og i angrebet, har blik for spillet, kan kører selv men også spille hendes medspillere fri. Hun kan spille flere pladser. Hun kæmper fra første til sidste fløjt med stor gejst.
Man mærker tydeligt viljen fra hende til hele tiden at blive bedre og iveren til at træne. Kort sagt rummer hun alt det, som man forventer af årets spiller.
Hun har i denne sæson spillet fast med sit eget hold, men har også formået at spille både på hold 2 og hold 1. Jeg glæder mig til at følge hendes videre udvikling.
Et råd med på vejen; Lad ikke andre fortælle dig, hvad du kan eller ikke kan. Bliv ved med at kæmpe til du når dit mål.
Stort tillykke til Laura Heegaard med prisen som årets spiller.

 

 

 

Årets Komet:

Laura Rømer

 

Årets komet går til en pige, som har ydet en kæmpe indsats. Hun er den spiller som har spillet flest kampe i løbet af året der er gået. Fra at have været en lidt stille og anonym spiller, har hun udviklet sig helt fantastisk. Hun tager ansvar på banen og har fået modet til, at tage nogle ”ikke altid” oplagte chancer, hvilket har båret frugt. Det er en spiller som er vellidt blandt alle sine kammerater. Særligt i Lund gjorde hun sig positivt bemærket, og var med til at gøre en forskel. Hun har formået at spille sig ind på to hold og været en bidragsyder på begge.

Årets komet går til Laura Rømer, kæmpe tillykke fra trænerteamet.
 
Et ord med på vejen; Tro på det – tro kan flytte bjerge!

 

 

 

Årets Fidus: 

Lili Berndtson 

 

Fidusen går til en pige, som i den grad byder positivt ind. Altid glad og smilende, og en rigtig god kammerat, som altid har øje for andre. Hun er den første som altid tilbyder sin hjælp. Hun har udviklet sig fint på håndboldbanen, og udviser altid vilje til sejr. Hun kæmper på banen og er god til at opmuntre sine medspillere. Alle har nydt godt af det gode humør og hjælpsomheden.

Et godt råd. Når noget ikke virker, så undersøg hvordan det kommer til at virke……

Fidusen går til Lili Berntson, et kæmpe tillykke fra trænerteamet og tak for indsatsen.

 

 

 

Årets Fighter: 

Cecilia Støvring 

 

Årets figther går til en pige som altid knokler.

Lige meget hvor meget modstand hun møder, tages kampen op. Det er imponerende at se dig i kamp, dette til trods for, at du ofte har stået overfor nogle ”kæmper”.
 
Trods din størrelse, har du i den grad overrasket dine modstandere, med din figthervilje. Bravo!! Uanset hvilke udfordringer du har stået overfor, er de blevet løst på bedste vis, og ligegyldig hvad der er blevet krævet af dig går du altid til opgaven med et stort smil

Året figther går meget velfortjent til Cecilia Støvring, kæmpe tillykke fra trænerteamet.

Husk der er ingen, som er for store til at ligge ned!

 

 

 

U12 Drenge

Årets Spiller:

Victor Wissing 

Årets spiller har et drive, et vinderinstinkt, som smitter af på de andre på holdet, og han går tit forrest i svære situationer.

Som træner er han en fantastisk spiller at have på holdet. Man er aldrig i tvivl om han er klar til kamp, han kan spille alle pladser på holdet, sætte angrebsspillet op og iscenesætte sine medspillere.
 
Årets spiller har i år haft en kolossal udvikling både fysisk og teknisk, og blev fortjent udtaget til truppen der skulle til U13DM.
 
Han har gennem flere år vist han er anfører og leder på banen

 

 

 

Årets Komet:

Magnus Mylting 


Årets komet har i år udviklet sig til at blive en rigtig fysisk spiller i forsvar og angreb.


Han læser spillet og er god til at placere sig rigtigt i begge ender af banen. Han bruger, trods sin størrelse, sin fysik rigtig godt, og man ønsker ikke at komme i infight med ham.
 
Han har et godt blik for sine medspillere og især stregen nyder godt af hans indspil.
 
Teknisk er han blandt de bedste og udviklingspilen peger stejlt opad så det bliver spændene at følge ham i fremtiden.

 

 

 

Årets Fidus:

Asbjørn Oechsler Christensen 


Årets fidus har et fighterhjerte og den rigtige indstilling til træning og kamp.


Han har fuldt fokus på at levere 100% på banen ligegyldig hvilke position han spiller. Der har været perioder med flere skader, men indstillingen har hele tiden været at kæmpe sig tilbage på holdet. Hans skudteknik er unik og meget svær for målmanden at læse.
 
Han er en god kammeret og altid i godt humør.

 

 

 

U13 Piger 

Årets Spiller:
 
Frederikke Toft


Går til en spiller, som har udviklet sit håndboldspil i både forsvaret og angrebet i løbet af sæsonen. Hun har stor betydning for holdet og er stort set altid kampafgørende. Hun er en fantastisk gennembrudsspiller og kan sætte enhver modstander med sit fodskifte og er ligeledes en meget dygtig pres-starter. Hun har et fantastisk overblik, som stregspillerne bl.a. nyder godt af og har også så småt i løbet af sæsonen opdaget sin skudstyrke udefra. Hun gennemfører løb og styrketræning (næstenJ) uden brok og er kommet i rigtig god form. Hun deler gerne syngende tacklinger ud i forsvaret, er et kæmpe aktiv i kontrafasen, og så er hun holdets helt store målsluger.
En spiller med en kæmpe talentmasse!
     

Årets Komet: 
 
Freja Green 

  Går til en spiller, som er ambitiøs og engageret, og som gerne udfordrer sig selv. Hun yder altid en god indsats til træning, og hun siger aldrig nej til at hjælpe, hvis der er brug for hende. Hun har en enorm skudstyrke og en stærk fysik, og hun putter hele tiden nye lag på sin spilforståelse. Hun har lavet mange vigtige mål fra fløjen og har også vist sin skudstyrke fra backen. Hun har formået både at være en bærende kraft på hold 2 og en vigtig brik på hold 1. Hun er ligeledes en sikker straffeskytte, og der er helt sikkert mange flere mål i vente fra hendes hånd.

Flid og mod giver resultater!
     

Årets Fidus: 
 
Silje Agerbo  

  Går til en spiller, som har en fantastisk indstilling. Hun er ALTID positiv og smilende, og man kan regne med 100% fight fra hende til hver eneste kamp, haltræning og løb-/styrkepas. Hun er utrolig lærevillig og har stor taktisk forståelse for spillet. Hun yder en kæmpe indsats i forsvaret og rydder med sin gode timing godt op i hele zonen omkring sig. Hun kan spille flere pladser og scorer ofte vigtige mål fra kanterne. Hun har udviklet sig meget i sit angrebsspil i løbet af sæsonen, og både hendes ryk og hendes screeninger er skarpere og virkelig giftige. Hendes humør og gå-på-mod smitter af på omgivelserne, og hun får det bedste ud af alle øvelser.

Enhver træners drøm!
     

U13 Drenge

Årets Spiller:
 
Anton Poulsen 


Anton har igennem sine år i TMS udviklet sit spil og spilforståelse. Han arbejder godt til træningerne og i kampe og bidrager med energi og engagement i truppen.

Anton har vist et højt teknisk og taktisk niveau over flere sæsoner.

Anton har en særlig evne til at steppe op, når de store kampe skal spilles og her tager han lederskab og viser stort engagement.
     

Årets Komet:
 
Marinus Dreisig

Marinus er en fantastisk målmand med et dejligt temperament som smitter af på hans holdkammerater. Han har I år været en sikker sidste skanse på hold 1.

Marinus har i år lagt endnu et lag på sit målmandsspil (lange udkast).

Marinus er en god kammerat, der bidrager godt til det sociale liv både på og udenfor banen.
     

Årets Fidus:
 
Mads Andersen


Mads har igennem dét 1 1/2 år han har spillet i TMS Ringsted udviklet sig med rekordfart.

Hans træningsiver er meget stor og vi trænere kan altid forvente 100% koncentration i alle øvelser fra Mads. Mads er i år blevet en fast del af hold 1 og det er han blevet på baggrund af hårdt arbejde og hans store målmandstalent.

Mads har et stille sind og er en fantastisk kammerat med et skævt og lidt genert smil.
     

U15 Piger

Årets Spiller:
 
Caroline Brønd 

 
Årets spiller for U15 pigerne, er en spiller som skal leve op til en lang række af krav og kriterier. Det er blandt andet evnen til at være kampafgørende for sit hold, hun skal have vist en eksemplarisk træningsindsats og sidst men ikke mindst vist en stor lyst til at ville lære mere. 
I denne sæson har flere spillere gjort sig bemærket indenfor de ovenstående kriterier og holdet har i det hele taget gennemgået en flot udvikling. I år årets spiller en pige, som har gennemgået en stor personlig udvikling. En udvikling, som hun i høj grad skylder hendes holdkammerater en stor tak for, og det ved vi at hun altid vil være taknemmelig for. Derudover er valget er faldet på en spiller, som aldrig er nervøs for at gå forrest og tage tæskene i medvind og modvind. Hun lægger en lige så stor indsats i forsvaret, som hun gør i angrebet og så mestrer hun det uforudsigelige. Både til stor frustration for hendes trænere når det ikke virker, men også til stor begejstring for de fleste håndboldelskere når det lykkes. Hun har et teknisk højt niveau og en imponerende vurderingsevne, der giver hendes modstandere store udfordringer. Hun misser aldrig en træning og hun stræber altid efter at blive bedre.
     

Årets Komet:
 
Nicoline Vendelborg 

 
Årets komet er for U15P en spiller, som skulle kunne leve op til flere ting. Vigtigst af de ting, som hun skulle leve op til, er at hun skal have gennemgået en stor udvikling. Det må man sige at hun har. For to år siden spillede hun fløj og var meget usikker på hendes eget talent. De sidste to sæsoner har hun spillet primært på backen og været en altafgørende spiller for holdet. Hun er gået fra at være en spændende spiller til at være en uundværlig spiller for hendes hold, både i år, men også kommende sæson. 
 
Hun har sin størrelse lidt imod sig, hvor hun ofte møder spillere der er højere eller tungere end hende selv.
 
Hun kompenserer med spilintelligens, fart og rå vilje. Hendes udvikling har været så stor at DHF også fik øje på hende.
 
Hun blev derfor, meget fortjent, udtaget til DHF Talenttræning.
     

Årets Fidus:
 
Sille Boksa 

 
Årets fidus er en pris, som vi vælger at give til en spiller, som har gjort sig positivt bemærket for hendes sociale evner.
 
Hun er en type, som taler med alle, uagtet af niveau. Hun binder truppen sammen og er næsten altid at finde i godt humør. Hun prioriterer det sociale og gør en forskel for hendes holdkammerater når der er behov for en snak, der ikke nødvendigvis har noget med håndbold at gøre.
 
Til tider kan hun også være lidt støjende, men på charmerende vis får hun altid talt sig ud af problemerne.
     

U15 Drenge

Årets Spiller:
 
Julius Vind 


Årets spiller U15D Går til Julius Vind, som har den seneste sæson været en uvurderlig faktor på U15 hold 1.
 
Julius præstere, tager ansvar, træner hårdt, og har et fantastisk koncentreret mind-set i alt hvad han laver.
 
Julius er også en spiller med en X-Factor, og forsætter han i denne retning er der ingen højder for hvad han kan nå indenfor sporten.
 
Tillykke med prisen.
     

Årets Komet:
 
Christoffer Spurr 

Årets Komet U15D I år går årets komet til Christoffer Spurr, han har gennemgået en utrolig flot udvikling de to år jeg har haft ham som træner.
 
Spurr startede for efterhånden noget tid siden, hvor vi havde svært ved at placere ham på banen. Hurtigt fandt vi en udfordring i streg positionen, hvor han kunne udnytte sin enorme fysik. Med ihærdigt, koncentreret og vedvarende indsats, har Spurr udviklet sig på mange parameter, spilforståelse, teknisk, motorisk, fysisk.
 
At han oversigt er blevet en spiller der spillede hold 2 til at være en uvurderlig del af 1. Holdsgruppen Det er noget af det største ryk på en toårs periode jeg som træner har oplevet, og er virkelig imponeret over hvor langt der er blevet rykket fra hans side at der ikke var tvivl om at han i år var et sikkert valgt.
 
Tillykke med prisen.
     

Årets Fidus:
 
Benjamin Mikkelsen 


Årets fidus på U15D I år går årets fidus til Benjamin Mikkelsen, det gør den fordi at Benjamin har vist at han er en spiller vi skal regne med sæsonerne fremover.
 
Benjamin kommer til at sætte standarter i den nye U15D gruppe bl.a. fordi hans arbejdsmoral er så høj. Der bliver knoklet hver gang der trænes og spilles kamp, og det vises også i at Benjamin allerede i denne sæson har taget et kæmpe udviklingshop og har gennem denne sæson gjort sig på hold 2, men har i løbet sæsonen taget hoppet op på hold 1 og har bidraget vanvittigt flot.
 
Derfor er Benjamin en vi skal regne med sætter standarden for et lige så højt niveau til den nye sæson og en fortjent vinder af prisen.
 
Tillykke Benjamin
     

U17 Piger

Årets Spiller #1:
 
Yasmin Lehm

  Denne sæsons årets spiller er en spiller, man kan regne med til enhver tid. På trods af at hun har en masse logistik der skal gå op alene for at komme til træning, så er hun den spiller, der har trænet allermest. Hun er ambitiøs med sin håndbold og knokler altid for at blive bedre. Hun er meget klar over hendes styrker og svagheder. En egenskab som mange andre kunne lære en masse af. Hun er en 'silent killer' i forsvaret, der gør rigtig ondt på modstanderne på trods af, at hun ikke er blandt de største på banen. Udover at have trænet allermest og er hun også den spiller, der har spillet flest kampe, da hun ofte har hjulpet andenholdet, når der har været brug for det. Det er en spiller, vi glæder os til at følge den fortsatte udvikling af, når hun trækker TMS-trøjen over hovedet i sin indtil videre anden sæson i 2020/21. Årets spiller er Yasmin Lehm Olsen
     

Årets Spiller #2:
 
Nikoline Mouritsen 


I trænerteamet blev vi hurtigt enige om, at vi også gerne ville kåre årets spiller på vores andenhold. På andenholdet har denne spiller udmærket sig til både træning og kamp ved at være en af dem, der bare ikke ville give op. Altid klar til at give den en ekstra skalle og til både at tage tæsk og uddele dem i den anden ende. Hun har haft rigtig mange spilleminutter, hvilket også har gjort, at tanken er løbet lidt tør indimellem, hvilket resulterede i mange flotte første halvlege og mindre gode anden halvlege. En udfordring spilleren selv har italesat flere gange. Det er et godt udgangspunkt for at gøre noget ved det. Årets spiller på andenholdet har været et samlingspunkt for de andre i truppen og vi håber og tror på, at hun finder ud af, at håndboldskoene skal findes endnu mere frem igen snart, for hun har virkelig taget store og flotte skridt i sin udvikling i den overståede sæson. Årets spiller er Nikoline Marie Mouritsen
     

Årets Komet:
 
Mathilde Lund 


Inden denne sæson kom årets komet til klubben efter et efterskoleophold, der var blevet ødelagt af en knæskade. Denne spiller var stadigvæk hårdt mærket af knæskaden og måtte gå til og fra øvelserne til træning i den første periode af hendes TMS-tid. Det var uvist, hvilken rolle hun ville komme til at spille for U17-pigerne i det hele taget. Alligevel blev det meget hurtigt til, at hun gjorde det så godt på andenholdet, at hun allerede tidligt i efteråret kom med på førsteholdet. Lige siden dér voksede hendes rolle sig bare større og større i begge ender af banen. Til sidst i sæsonen havde hun også fået knoklet sig til at være en afgørende faktor i de kampe, hvor det gik dårligt fra start. En udfordring hun bøvlede meget med i starten af sæsonen. Det blev også til en lang række fællestræninger med 1. div. damer, hvor hun fulgte rigtig godt med. Hun er bevidst om, hvad hun skal forbedre for at tage de næste skridt, så det bliver rigtigt spændende at følge den videre udvikling for årets komet: Mathilde Lund
     

Årets Fidus:
 
Naja Kjær Andersen


U17-pigernes årets fidus er en spiller, der altid møder op med et stort smil på læben og er god til at komme godt ud af det med hele truppen. Hun har været kastet rundt på mange forskellige positioner, men uanset hvor hun har været, har hun knoklet på med krum hals og har ofret sig stort for holdet. Hun er ærgerrig og kan blive rigtig sur, når det ikke går hendes vej, men hun kan oftest trække på smilebåndet af det bagefter, for håndbold er bare skide sjovt for denne spiller. Hun er holdets schweizerkniv og alene det er grund nok til, at årets fidus er Naja Kjær Andersen.
     

U17 Drenge

Årets Spiller:
 
Joakim Hahn Andersen


Årets spiller, der har vi med en spiller der 100% arbejder for holdets samlingspunkt.

Han har flyttet sig meget på form og fysik, og er en bund stærk spiller. Han har stort set spillet fuldtid i alle kampe, samt givet sig alt i alt, hvad han lavet både på og ude for banen. Derudover var han en meget vigtig spiller for U17 drenge.

Med hans meget fysiske og stærke spilprofil har han også en stor teknik i sine afslutninger. Han fanger mange bolde, og læser spillet godt. Han har flyttet sig utroligt meget, især på sit forsvarsspil, her skulle der bruges hjælp. Her var han altid klar samt kunne tåle en skideballe og æde den om det var rigtig eller forkert.

Så var det bare med ja hatten på. Han er utrolig flittig til hans træninger, gav sig altid 100%. Der er ikke noget, der er mere fortjent. Og i min tid som træner, var det et nemt og oplagt valg.

Du ønskes alt held og lykke fremover samt med din udvikling. Stort tillykke til årets spiller, Joakim Hahn.
     

Årets Komet:
 
Bjarke Mørk 


Årets komet går i år til en spiller, som er kommet ude fra en lille klub, Sydsjællands håndbold til TMS.

Hans gode mod og tilgang til spillet han kom med kan vi godt kalde lidt uskolet som håndboldspiller. Men samtidig frygtløs og iskold - godt sagt, han er ikke bange for noget som helst heller ikke, hvis han brænder eller laver nogen fejl.

Han er ikke bange for et nyt forsøg og kæmper hver gang for at prøve igen og igen.

Tiden i TMS har han flyttet sig rigtig meget - på kort tid. Hvor han bland andet er gået fra en lille ting som b spiller til fast mand på et U17 1. Div. Hold, også har han et helt år mere på U17.

Derudover er dr sket meget på fysikken. Skal vi ikke bare sige, at der er blivet trænet meget for at nå så lang, som han er nu. Han er samt rigtig vellidt blandt hans holdkammerater.

Stort tillykke til Bjarke Mørk. Vi glæder os meget i TMS til at følge dig.
     

Årets Fidus:
 
Rasmus Larsen 


Det er en fornøjelse at komme til træning, og ikke tænke på han mangler.

1 afbud på 1 år taler for sig selv. Han er med på DHF talent. Han har spillet rigtig mange gode kampe på et meget højt plan. Derudover stod han en brag af en kamp og blev kampens spiller i pokalfinalen.

Han er en god holdkammerat, og møder altid til tiden til alle træninger. Han arbejder ben hårdt på hele tiden at blive bedre og forbedre de mangler der er. Han vil det så meget og har en stor vilje og glæde ved at spille håndbold.

Vi er meget glade for at ønske Rasmus Larsen et stort tillykke med fidusen.
     

U19 Piger

Årets Spiller:
 
Julie B Andersen 


Julie er en god kammerat med en positiv indstilling og altid i godt humør.

Det er med til at give en god stemning til holdet. Julie er altid til træning (tæt på 100 %) med en ihærdig træningsindsats både til løb og i hal. I kampe tager hun et stor ansvar på sine skuldre. Der med sine hurtige fødder er hun en evig trussel for modstanderne.

Hun er en fair spiller og en fantastisk fighter
     

Årets Lions Kammerat - Tobias Andersen

 
En af de vigtigste pokaler vi har i TMS ungdom, det er en ganske særlig pokal som er stiftet af Lions Club Ringsted. Pokalen blev stiftet i første omgang for at være med til at sætte fokus på det gode kammeratskab i alle Ringsteds sportsforeninger. I TMS har vi uddelt pokalen tre gange tidligere, så det bliver fjerde gang i dag.

Det er Ungdomsudvalget som bestemmer hvem der skal have æren af at modtage pokalen og vi har et fokus på at det skal være en der er en god kammerat på egen årgang, men det skal også være en der er en god kammerat i hele TMS og som er en god rollemodel for de andre børn og unge i klubben.

Modtageren af prisen er en dreng som altid kommer i hallen med et smil på læben og som altid er klar med en hjælpende hånd hvor der er brug for det. Særligt er denne spiller meget synlig og til kæmpe hjælp til kampe i hallen og i det grønne hjørne. Det er fantastisk at se hvordan man som U15 spiller har et blik for at hjælpe andre der har brug for hjælp, eller blot til at gå foran med et godt eksempel for de yngre spillere.

Ungdomsudvalget har ikke været i tvivl om at det skulle være Tobias Andersen der skulle modtage pokalen i år. Kæmpe stort tillykke.

Ud over pokalen og den fine hoodie fra Salming, får du Tobias en invitation til i efteråret at mødes med de andre kammerater fra de andre sportsgrene i kulturhuset, hvor du må invitere din træner, et par holdkammerater og din familie, det hører du mere om.

Et stort TILLYKKE og godt gået.
     

Årets hold: U15 Piger - Hold 1

 
Titlen som året hold går til U15P hold 1, som ar udviklet sig løbende gennem de sidste 2 år.
 
Således kvalificerede de sig til 1. division A og lå ved nedlukning stadig med om pladserne til Final 4 kampe.
Holdet og pigerne har forstået at kontinuerlig træning og indsat giver succes på den lange bane. De har valgt at prioritere håndbolden og haft lysten til at udvikle sig mod nye mål.
 
De har lært at se krav og forventninger til hinanden som noget positivt, hvilket har holdt motivationen i top.
 
Med en ihærdig indsat og flot udvikling kåres de meget fortjent til Årets hold i TMS ungdom.
     

Årets TMS Ungdom Spiller - Caroline Brønd

 
Årets ungdomsspiller i TMS er en spiller, som har vist en stor dedikation til klubben. Udover at være en frontfigur for sit hold til kamp og træning, så er årets ungdomsspiller også en person, som har vist klubben stor loyalitet ved både at være hjælpetræner på et børnehold men også hjælpe til på håndboldskolen. Vedkommende prioriterer sin håndbold ekstremt højt og er et velkendt og vellidt ansigt i klubben.
     

Årets trænerteam - U12/13 Piger

 
Hvert år kårer vi årets træner i TMS Ungdom.

En vigtig anerkendelse fra klubbens side, for et ekstraordinært godt stykke arbejde henover sæsonen. Vores mange dedikerede trænere er en af de helt store og afgørende fundamenter i en forening som TMS-Ringsted. Vi kan kun gøre en forskel som klub ved at have en stærk trænerbesætning hele vejen fra børnerækkerne, i ungdomsafdelingen og på senior niveau. Det har vi heldigvis i TMS, mere 60 cheftrænere, assistenter, managere og hjælpere er tilknyttet klubben......
En god træner i TMS-regi er kendetegnende ved en stærk håndboldfaglighed, men i særdeleshed også ved stærke ledelsesmæssige egenskaber - det bunder meget i evnen til at kunne kommunikere med spillere, forældre og med klubben generelt - men i høj grad også i evnen til at kunne samle hele teamet omkring det fælles projekt: Udvikling af den enkelte, rum til dem der vil noget ekstra med deres håndbold og samtidig med plads til alle - alle som vil møde op til træning for at spille håndbold.
Det er en benhård balance med mere 30 spillere på halgulvet i max 1,5 time at finde tid og rum til den enkeltes udvikling og samtidig give plads til bredden, særligt i børnerækkerne - hvor vi skal have bredden med. Eksperterne udtaler selv, at man først kan spotte den nye udgave af Anja Andersen eller Mikkel Hansen, langt senere hen i ungdomsrækkerne.
Fra sæsonen 2019/2020 var der igen flere emner på tale som årets træner.
Vi er dog i år kommet frem til en lidt anden løsning end sædvanligt. Vi har således oplevet et trænerteam, hvor tingene, set i det brede perspektiv, er gået er gået op i en højere enhed på forbilledlig vis: Det er selvfølgelig Trænerteamet bag U12/U13 pigerne.
Med 39 spillere tilmeldt gennem sæsonen og hele 4 hold i aktion, har det været en kæmpe opgave for trænerteamet at få tingene til at fungere med de fysiske rammer der har været til rådighed. Det lykkedes på fornem vis med god planlægning og fornem kommunikation.
Årgangen har gjort sig gældende blandt de bedste i Danmark, men samtidig er det lykkedes at få hele den store gruppe af piger til at fungere rigtig godt på alle 4 hold. Pigerne har udviklet sig håndboldmæssigt, der har været gang i sociale aktiviteter for pigerne, stort fremmøde til træning og generelt flotte præstationer. Derfor er det mig en stor fornøjelse, på TMS-ungdoms vegne, at uddele beviset for kåringen af "Årets Trænerteam i TMS-Ungdom til U12/13 pige teamet 2019/20
     

Årets HRØ Forening - TMS Ringsted

 
Indstilling til årets håndboldforening 2020

Vi tillader os hermed at søge prisen som årets håndboldforening i HRØ regi.
Ved indgangen til sæson 2019/2020 blev den oprindelige forening TMS Ringsted opdelt i det vores Herre 1 og 2 samt U19 drenge overgik til et nyetableret aktieselskab.

Den resterende del af foreningen består herefter af:
Børnehåndbold fra U4 til U13
Ungdomsholdene U15 til U17
U19 piger
Dame elite 1. division
Senior bredde
Lykkeliga
5-a-side

Opsplitningen af foreningen foregik i en positiv ånd, med ønsket om at skabe fremadrettet win/win for både forening og selskab. Det er siden lykkedes os som forening af holde fast i den mangfoldighed af håndboldudøvere som spænder fra U4 (Trille/Trolle) til dame elite. Vi har ligeledes fået etableret et Lykkeligahold samt 5-a-side håndbold.

Håndbolden har generelt oplevet faldende medlemstal, hvor vi i samme periode har haft markant medlemsfremgang. Dette som følge af vores alsidighed med plads til både bredde og elite, en stærk foreningskultur og en bred vifte af frivillige kræfter.
Udover deltagelse i afvikling af sæsonen forsøger vi vedvarende at skabe egne aktiviteter, med henblik på at bringe klubben tættere sammen. Herunder afholder vi årlig håndboldskole, som de eneste på Sjælland med overnatning hvor vi tilbyder en uge med fantastiske håndboldoplevelser med deltagelse af ca. 200 unge mennesker. Vi afholder opstartsstævnet Fornis Cup for U15-19, er aktive på Ringsted Festivalen mv. På stævnefronten har vi en mere end 30 års tradition om at drage til Lundaspelen mellem jul og nytår, hvor vi fylder 3 store busser med foreningens børne- og ungdomshold, og vi har en fest i det svenske.

Vi har etableret en frivilligheds-gruppe via Facebook, hvor alle forældre tilknyttet foreningen kan byde ind på frivillige opgaver, i det vi anser det for væsentligt at få inddraget forældrene i foreningens arbejde.

Hen over de seneste par sæsoner har vi for at styrke foreningskulturen yderligere etableret ”Det grønne hjørne” hvor vi til herrernes hjemmekampe skaber en fest for vores grønblusede børne- og ungdomsspillere, tilsvarende arbejder vi på at få dette etableret til vores dame eliteholds hjemmekampe.

Vi synes samlet set at have skabt en forening med en stærkt sammentømret foreningskultur med plads til elitehåndbold, som kendetegner TMS men også med plads til bredde og håndbold for alle aldersgrupper.

Med venlig hilsen
Ole Andersen
Formand