I lighed med drengesiden holder vi fast i kontinuiteten med gode kræfter fra denne sæson, men får også ny spændende inspiration til klubben.
 

U17P – Jeppe Thøgersen / Jeppe Behrendt

Med to gange Jeppe har vi fået etableret et meget stærkt team omkring vores U17 piger. Jeppe Thøgersen er et meget velkendt ansigt i TMS-Ungdom, hvor han i en længere årrække har bidraget positivt til udviklingen af unge håndboldtalenter. Jeppe Behrendt bliver på årgangen, hvor han startede i denne sæson og altså fortsætter hans gode arbejde. Med to så engagerede og dygtige trænere går vi en meget spændende sæson i møde på årgangen.
 

U15P – Lasse Krøis / Helle Petersen / Jørgen Lagerbon / Mikkel Olsen / Oliver Vallebo

På U15 pigerne er det lykkedes klubben at få hentet et kendt ansigt tilbage til TMS Ungdom, Lasse Krøis. Lasse har tidligere bidraget med stort engagement på drengesiden i TMS Ungdom. Efter et par sæsoner med etablering af familie og en sæson som assisterende træner på foreningens flagskib, dame 1. Division, er Lasse nu tilbage i TMS Ungdom. Med sig får han Helle Petersen, som følger den store talentfulde gruppe fra U13 med op til U15 pigerne. Årgangen bliver yderligere styrket af en erfaren herre i skikkelse af Jørgen Lagerbon. Et særdeles erfarent trænerteam som helt sikkert vil løfte denne store talentfulde gruppe af piger godt videre i Ungdomsrækkerne.
Med i teamet kommer også Mikkel Olsen og Oliver Vallebo 
 

U13P – Oliver Anh Pedersen / Karina Heegaard / Mille Toft / Lisbeth Berndtson

Oliver Anh Pedersen er et nyt navn i TMS-regi. Oliver kommer med trænererfaring fra Roskilde Håndbold, men har søgt nye udfordringer i TMS. Oliver vil indgå i teamet omkring U13 piger sammen med Karina Heegaard og Lisbeth Berndtson, der har fulgt pigerne og deres positive udvikling gennem de seneste to sæsoner. Mille Toft følger U11 pigerne fra denne sæson op til U12.
 

Ny struktur for talentarbejdet på pigesiden

Trods den ufrivillige corona-virus pause ude i håndboldhallerne arbejdes der på de indre linjer med etablering af en ny struktur omkring talentudviklingen på pigesiden i TMS. Samarbejdet mellem trænerteams på Ungdomsårgangene og foreningens flagskib dame 1. Div med cheftræner Per Wulf og dame elite i spidsen, vil blive udbygget og skarpere defineret.
Per Wulf udtaler: ”Der skal øget fokus på udvikling og fastholdelse af egne talenter til vores dame-elite afdeling, via en mere koordineret samtræning, emnetræmning, IKA samarbejde og løbende evalueringer trænerne imellem. Øget integration mellem Ungdom og Senior skal gøre overgangen fra Ungdom til dame-elite lettere for de unge talenter. Med en bred dame 1. Divisionstrup, med plads til egne talenter, har vi i TMS et meget stærkt tilbud til de mange talenter vi har på vej via TMS Ungdom”.
Når det igen bliver muligt at mødes i større forsamlinger, vil der blive indkaldt til opstartsmøder, hvor de enkelte trænerteams vil løfte sløret nærmere for planerne til en ny spændende sæson i TMS Ungdom.
 
Er der spørgsmål til den kommende sæson eller har du lyst til en prøvetræning, så kontakt gerne:
 
Per Wulf 21 45 16 79
Jeppe Thøgersen 22 63 36 79 
Lasse Krøis 53 53 90 94
Oliver Anh Pedersen 23 65 31 41
Karina Heegaard 61 22 92 83

 
Pas godt på jer selv derude
TMS Ungdomsudvalget