U14 drenge, hold 1 tager til Lund i 2017 med et meget stærkt og stabilt hold.
Vi starter stævnets første kamp mod FIF, en svær modstander som vi også skal møde i det nye år om at komme med til DM. Drengene er klar fra start, og inde i kampen kommer vi på en føring med 5 mål. Forsvaret og målmandspræsentationen var forrygende og angrebsspillet fungerede bare, drengene var tændte og i højt gear i hele kampens hede. Vi vinder 13-12, og det giver et kæmpe selvtillidsboost til resten af kampene. Dagen fortsætter godt og vinder også anden kamp. Drengene laver meget få fejl, og taget i betragtning af de spiller uden harpiks i Sverige, klare de udfordringen til UG. På anden dagen fortsætter den gode stime og vinder også her deres to kampe mod H43 Lund og IK Sävehof 1. Vi kommer i Playoff A, som ubesejret og er klar til 1/16 finale.
På tredje dagen har vi en lang dag forude, hvis vi vinder vores kampe. Her er det vind eller forsvind kampe. Drengene står endnu stærkere og har en god ”team spirit”. De fortsætter deres gode spil og vinder deres to første kampe mod et svensk hold og Ajax København. I kvartfinalen møder vi IFK Malmö 1, som driller os igennem kampen, men drengene spiller godt og vinder med 4. I deres sidste og fjerde kamp møder vi et fintestærkt svensk hold, Eslövs HF og her ses det sidst på dagen, at drengene har haft en lang dag, men kæmper fortsat godt og vinder sikkert 18-9. Drengene er nu klar til finalen og kan kalde sig ubesejret. Vi snakker altså om SPARBANKEN ARENA!!
ONE GAME - TWO TEAMS – AND ONLY ONE CAN BE A CHAMPION!
 
 

Lørdag morgen 9:45 står den på finale i Sparbanken Skåne Arena, en kæmpe oplevelse og drengene er spændte. Her møder vi et meget stærkt tysk regionshold HSG Hochheim/Wicker, hvor vi hurtigt mærker inde i kampen, at det bliver en svær kamp. Vi kommer hurtigt bagud, men drengene kæmper videre, men må desværre se sig slået af et stærkt tysk mandsskab og bedre hold på dagen. I finalen laver vi flere fejl end vi gjorde på hele stævnet. Finalen var særligt præget af nerver og spændinger. De har aldrig stået i finalen før, og det er en læringsproces for dem.

Gennem hele stævnet har de været gode ved hinanden, det har været en kæmpe fornøjelse og nemt som trænere og ledere at tage af sted med sådan et hold. Også en stor tak til den gode forældreopbakning i hallerne, det er skønt at se så mange komme og støtte op og heppe på holdet. Der har været plads til hygge og sjov, og drengene har fået en rigtig god oplevelse med hjem i bagagen. Hele turen har givet drengene noget at tro på og en masse selvtillid til de næste par svære kampe om pladsen til DM. Drengene kan godt være stolte af sig selv, for deres forrygende flotte indsats og med sølvmedaljen med hjem, et rigtig flot resultat. Det er det bedste resultat for U14D nogensinde.

Vi takker alle for et fantastisk stævne, det har været en sand fornøjelse!
Vi takker også Bays revisionsfirma for paradedragter og også en stor tak til Bo Brink.
 
Med venlig hilsen
Stine og Karsten Bøttern