Månedens ungdomsspiller i november er denne gang gået til en spiller, som har vist alle de kvaliteter der skal til for at retfærdiggøre, at man kan få en pris, som denne, i så stor konkurrence med så mange dygtige håndboldspillere.

Der er tale om en pige, som kommer til træning for at blive dygtigere, altid er klar til at lære og, som bare træning efter træning, kamp efter kamp, holder tårnhøjt niveau. Hun har flere gange været kampafgørende og er sammen med sin kollega en stor del af årsagen til at hendes hold har haft en meget solid defensiv her før jul.

Hun er ikke bleg for at hjælpe til, hverken når det kommer til hendes holdkammerater eller når U14 drengene står og mangler målvogtere, hvor hun også gerne giver en hånd med. Vi håber at hendes positive udvikling fortsætter sæsonen ud!

Månedens Spiller trøjen bliver her overrakt af U14 Cheftræner Jeppe Blume Thøgersen.

Stort tillykke til Mathilde Rømer fra U14 Piger