Mandag den 27. november skulle U16 drengene møde Herlev/Hjorten Håndbold ude. Inden dagens kamp var det kun 3 point som skilte holdene ad. Som i nogle af de tidligere turneringskampe kom holdet desværre rigtig skidt fra start, inden for kort tid var vi bagud 6-1. Dette på trods af, at vi faktisk stod rigtig godt i forsvaret og vores målmand tog godt fra. Vi havde valgt at dække 3-2-1 og dette var faktisk en stor succes, også set i lyset af, at det var føste gang vi havde praktiserede dette i år. Set over 2x30 min holder vi et rigtig godt angrebshold nede på 22 mål, til dette skal der siges, at vores målmænd står med henholdsvis 52% (Sigurd) og 43 % (Jon).
 
Som i de øvrige kampe ligger vores allerstørste udfordring i angrebet. I 7 kampe har vi kun en gang formået, at score mere end 20 mål og dette vinder man ikke håndbold kampe på. Men når det er sagt, så var der rigtig mange gode takter i kampen mod Herlev. Spilglæden var kommet tilbage og vi pressede et rigtig godt hold. Flere gange i kampen er vi bagud med 3 mål og pressede dem til, at de vælger at spille 7 mod 6 for at de kan slå det sidste hul. Det er bare op på hesten igen. Der er allerede kamp onsdag den 30. november mod rækkes tophold TIK hjemme kl. 19.30. Håber vi ses i hallen.
 
Kampen ender med et nederlag på 22-17.
 
Målscore:
Sebastian V.  7 mål
Jeppe            4 mål
Mathias P     2 mål
Oliver           2 mål
Christoffer    1 mål
Simon           1 mål
 
Keeper:
Sigurd  52 %
Jon       43%