Sommerferien er for længst slut og U11/U12 drenge teamet er godt forberedte på sæsonstarten i starten af oktober.
 
Tre ugentlige træningspas med masser af energi og sjov har allerede udviklet flere af drengene.
 
Samtidigt er der kommet nye spiller til og derfor kan vi stille et udviklingshold ’mixholdet’ i C-rækken, hvor Kenneth Obsen bliver ansvarlig.
I slutningen af august var begge årgange på overnatningstur til Gudme, som blev matchet i gode træningskampe. U12 vandt første dyst mod GOG med 14-13, mens andendagsgildet endte uafgjort. U11 drenge mødte GOG´s hold 2 og tabte med hhv. fire og ét mål i de to kampe.
Til niveaustævnerne deltog U11 både i B- og A-kampe med stor succes. Storsejre i B-kampene og to tætte kampe med Næstved (9-10) og Slagelse (12-11). Derfor har vi besluttet at stille op med to A-rækkehold i den kommende sæson. Mixholdet spillede C-kampe og vandt over hhv. HSG91 (11-7) og Holmegaard (14-10). Retfærdigvis skal resultaterne for U12 også nævnes. Flottet sejre over Næstved (24-12) og Raklev (22-14).
I sidste weekend tog vi på træningslejr på efterskolen HIS, Haslev og det blev en super weekend med masser af træning, sjov og hygge. Det er jo ingen sag at arrangere udflugt, når forældrene sørger for grill, frokost og kager
 
Alle hold spillede gode træningskamp, hvor der blev gået til stålet og vist rigtig flot håndbold. Mixholdet slog Dalby (20-16). U11 fulgte op med en sejr over Ajax (9-6) og endelig vandt U12 over TIK Taastrup (21-12)
 
I de mange kampe har alle drenge været på måltavlen og afprøvet talentet på forskellige pladser, så nu drager vi til Næstved Nordea Cup i weekenden. Spændende om det gode spil kan forsætte mod nye modstandere…