Inden dagens niveaustævne var holdet seedet 6. Programmet stod på 2 kampe mod henholdsvis Team Sydhavsøerne og Raklev.

Første kamp var mod Team Sydhavsøerne. Efter en noget nervøs start får vi placeret os godt i forsvaret og med gode redninger kan vi holde modstanderne nede på 10 mål i første halvleg. Efter 35 minutter føre vi med 5 mål. Forspringet bliver dog hurtigt indhentet grundet tekniske fejl. Vi vinder kampen 26-25 og er på intet tidspunkt bagud.

Efter en kort snak i omklædningsrummet om kampen og en god frokost var drengene klar til kamp nr 2. Denne gang mod Raklev. Holdene fulgtes ad langt hen af vejen. Efter pausen kom der gang i kontra fasen og dette gjorde, at vi på et tidspunkt i kampen førte med 9 mål. En føring vi bør holde men de æder sig langsomt ind igen. Kampen ender 30-25. Der var mange gode personlig præstationer i begge kampe. Som hold mangler vi stadig lidt tid i træningslokalet før vi topper, men det skal nok komme for drengene arbejder benhårdt. Med resultaterne søndag skal holdet ikke spille flere kampe i niveaustævnet