Som bekendt blev ”TMS” opdelt i ”TMS-Ungdom” (U4-U16 + breddeholdene) og ”TMS-Elite” rent organisatorisk fra og med sæsonen 2016/2017. En logisk opdeling for at sikre det rette sportslige fokus i forhold til udvalgsarbejdet i de to hovedafdelinger af TMS Ringsted. Vi har naturligvis fortsat et tæt samarbejde med eliteudvalget og bevarer derigennem den fælles TMS-ånd. Det fungerer rigtig fint.

I TMS-Ungdom har vi dermed også fået et selvstændigt økonomiansvar i forhold til eget budget. Det giver en god gennemsigtighed i tingene og ungdommen tilskrives således også direkte egne indtægter fra kontingenter, arrangementer, sponsorer etc.

Ny tøjordning

Fra sæsonen 2017/2018 har vi i ungdomsudvalget besluttet, at alle spillere fra årgang U9-U16 får et sæt spillertøj i forbindelse med tilmeldingen til sæsonen. Det synes vi er en rigtig tanke set i forhold til, at alle spillere i årgangene vil repræsenterer TMS i ens spillertøj, og dette uanset om man spiller U9 eller U16 og om man spiller på hold 1, 2 eller 3.

Sponsortryk

Fra en række eksisterende sponsorer har vi allerede enkelte sponsortryk på plads til det nye spillertøj, men der er fortsat mulighed for at støtte op omkring TMS-Ungdom ved at tegne en aftale om tryk af firma logo på enten bryst, ryg eller ærme.

Pris (ex. moms og tryk):                         Tryk type:    Tryk pris (ex. moms):

Bryst             kr. 7.000                             1 farvet         30 pr. stk.

Ryg               kr. 5.000                             2 farvet         40 pr. stk.

Ærme            kr. 3.000                             3 farvet         50 pr. stk.

Opstart af nyt kliche kr. 350 ex. moms (engangsbeløb).

Ved at tegne en aftale om sponsortryk til sæsonen 2017/2018, får du, udover støtten til ungdomsarbejdet i TMS-Ringsted, profilering fra et eller flere af vores dygtige børne- og ungdomshold, som benytter tøjet til kampe og i fritiden. Derudover vil vi sikre:

  • Profilering via TMS-Ungdoms hjemmeside
  • Firmanavn på sponsortavlen i forhallen til Dansk Kabel TV Arena
  • 2 stk. sæsonkort ståplads til TMS Herre og Dame 1
  • Logo i TMS-kampavisen

Sponsoratet tegnes for en hel afdeling, henholdsvis U10, U12, U14, U16 piger eller drenge, således vil firma logoet vil blive præsenteret på typisk mellem 2-4 hold og mellem 20-35 spillere afhængig af afdelingens størrelse.

Sponsoraterne bliver solgt efter ”først til mølle” princippet.

Er du interesseret – send da venligst en mail til undertegnede på ole@sonderuprevisorer.dk eller ring på telefon 22 88 68 22 for nærmere information.

På ungdomsudvalgets vegne – TAK FOR STØTTEN

Ole Rygaard Andersen

Ungdomsformand