Årets sidste stævne er for trænere og spillere en spændende dag. Her ses udviklingen over en hel sæson. De yngste og nye er blevet fortrolige med bolden og med at spille kampe. De øvede og ældste, der er på vej til U8, afleverer og skyder med overhånd og det foregår med god boldsikkerhed.
 
Stævneprogrammet gjorde, at vores 3 hold spillede på samme tid på 3 ud af 4 baner. Så når kampen blev fløjtet af løb spillerne rundt og udvekslede resultater. Det gav en god stemning til trods for, at vi ikke kunne heppe på hinanden.

Sæsonens sidste træning er onsdag d. 2. maj.