U12 piger var tirsdag i Raklev for at tage kampen op med et hurtigt løbende hold. Kampen går stærkt - rigtig stærkt. TMS pigerne kommer fint fra start og er med til 4-4. Herefter løber Raklev og det står hurtigt 10-4. TMS pigerne når at stabilisere forsvaret med Marie Fynholm i front og slutter halvlegen 15-8.

 

Efter en god snak i halvlegen kommer pigerne ud til en brag af en 2. halvleg. Solveig Søvind får sving i skudarmen og sætter flere bolde i mål efter gode pres fra venstre back. Pigerne får i fælles flok styr på forsvaret og Raklev pigernes hurtige opløb hvilket betyder Sisse Mortensen kan pille boldene og dermed sætte gang i kontra og 2. bølge scoringer. Meget flot håndboldspil får TMS op på uafgjort.

De sidste 5 minutter spiller holdene lige, og Raklev scorer desværre til 23-22 kort før tid, hvilket også er kampens slutresultatet.

 

Stor, stor ros til pigerne for at rejse sig igen til 2. halvleg og spille så flot håndbold!

 

TMS pigerne spiller næste gang på hjemmebane i Dansk Kabel tv arena søndag den 25. Februar kl. 09.50 mod Brøndby og igen i Bengerd tirsdag den 27. februar mod Raklev. Begge kampe byder på revanche.

 

Louise Egelund

Cheftræner u12p